Er du i farezonen for stress? Tag en stress test og få svar med det samme

Stress er en af de helt store folkesygdomme i vores tid. En stor del af danskerne er ramt, fordi vi lever i en verden med fart på. De fleste af os kæmper med at få arbejde, træning, hobby og familieliv til at gå op i en højere enhed. Glemmer man samtidig at tage tid til sig selv, kan det få store sundhedsmæssige konsekvenser. Stress er nemlig ikke en tilstand, som der skal tages let på. Bliver det ikke behandlet, kan det i yderste konsekvens betyde, at kroppen siger stop. Derfor er det vigtigt, at man sørger for at gøre noget ved stressen, så snart man opdager den. Problemet er dog, at idet stress er en psykisk og dermed usynlig tilstand, kan det være svært at opdage den i tide. Da stress jo netop kommer af, at man har for mange ting i hovedet, lægger man måske ikke mærke til de små symptomer og tegn, der peger i retning af, at man har eller er ved at få stress.

En stress test kan hjælpe dig med at opdage sygdommen i tide

Er du i tvivl om, hvorvidt du har stress? Faktisk er det en overraskende stor del af os, der har tendens til stress. Som sagt kan det være svært at spotte, men der er visse symptomer, man kan være opmærksom på. Dog kan disse symptomer også være tegn på mange andre ting. Samtidig er det vigtigt at understrege, det er normalt, at vi alle er stressede i perioder. Eksempelvis hvis man lige har startet nyt arbejde, og der er en masse nyt, man skal forholde sig til. Men er man stresset i mere end blot en periode, er der tale om en sygdom. Og det er vigtigt, at man opdager sygdommen, så den kan blive behandlet. De symptomer, man skal være opmærksom på, kan typisk opdeles i fysiske og psykiske. De fysiske vil være hovedpine, en knude i maven, søvnbesvær og generel træthed i kroppen. De psykiske kan være koncentrationsbesvær, manglende overskud og en svagere hukommelse. Det er symptomer, der kan være svære at få øje på, hvis de kommer gradvist. Det er her, at en stress test kan være en god ting. Den giver dig helt konkrete spørgsmål, som du skal svare på. Herefter får du med det samme et svar på, om du har stress eller ej og hvis ja, så hvor slemt det er. Det er dog vigtigt at huske på, at svaret kun er vejledende.

Søg professionel hjælp til din stresshåndtering

Prøver du en stress test som denne og finder ud af, at du har stress, er der kun en ting at gøre. Nogen er af den overbevisning, at de selv kan håndtere deres stress. I langt de fleste tilfælde skal der dog professionel hjælp og kompetencer til. Hvis en stress test giver en det svar, at man skal passe på, kan det derfor være en god idé at gå til en stress psykolog. Disse har mange års erfaring med netop stresshåndtering og kan derfor give dig de rette råd og redskaber, når det kommer til at komme stress til livs. Ved at opdage stress i tide og få professionel hjælp, minimerer man de langsigtede helbredsmæssige konsekvenser, som stress kan få. Gør man ikke noget ved tilstanden, kan det også komme så langt ud, at kroppen simpelthen siger stop. Der har de seneste år været historier om både mænd og kvinder, der er faldet om som resultat af for lang tids stress. Det er derfor en rigtig god idé for alle at tage en stress test og søge hjælp med det samme, hvis de er i risikozonen.

You may also like...