Guide til hårfjerning

hårfjerningI dag er der præcis 12 dage til sommeren officielt er over os, og selvom de fleste af os elsker sommeren, solen og varmen, så er der også en bagside af medaljen. Sol og varme betyder nemlig hyppigere hårfjerning for kvindernes vedkommende, da det er de færreste, der har lyst til at vise sine behårede ben frem på stranden.

Der findes i dag et utal af forskellige metoder til hårfjerning, og det kan være svært at finde lige netop den metode, der passer bedst til sit temperament. Derfor gennemgår vi i denne artikel de mest almindelige metoder til hårfjerning, så du kan blive klogere på, hvordan du skal gribe hårfjerningen an, inden sommeren bliver en realitet.

Hårfjerningsmetode nr. 1: Skraberen

Den første hårfjerningsmetode er den mest almindelige. Det skyldes formentlig, at det er den hurtigste og eneste smertefrie metode – og så er den billig! Vælger man at fjerne sine hår med en skraber, så kan man enten vælge at bruge en engangsskraber eller en skraber, der er lidt mere avanceret, som også holder i længere tid. Fordelen ved engangsskrabere er, at de er billige, men til gengæld holder de ikke mere end 1-2 gange. Derfor vælger langt de fleste at bruge en almindelig skraber, som man kan købe nye blade til.

Ved at benytte sig af denne hårfjerningsmetode skærer man kort sagt hårene over, der hvor hårene vokser ud af huden. Det giver en tæt og glat barbering, hvis man vel og mærke husker at bruge sæbe eller barbergel, men til gengæld holder resultatet ikke i mere en 1-2 dage, da hårene vokser ud igen hurtigt.

Hårfjerningsmetode nr. 2: Hårfjerningscreme

Hårfjerningscreme er, ligesom skraberen, en smertefri hårfjerningsmetode. Ved denne metode skal man smøre det pågældende sted ind i hårfjerningscreme, eksempelvis benene, hvorefter man skal lade det sidde i ca. 2-3 minutter. Herefter bruger man den medfølgende plastikskraber til at skrabe cremen af. Når man skraber cremen af, følger hårene med, og man slutter processen af ved at skylle eventuelle rester væk.

Hårfjerningsmetode nr. 3: Voks

Voksning er en hårfjerningsmetode, som mange vælger, hvis de er i et fast forhold, eller hvis de blot ønsker at have glatte ben i en længere periode. Ved voksning river man hår og hårrod ud, og hårene vokser dermed først ud, når der er dannet nye hårrødder. Dette tager ca. 4 uger. Ulempen ved voksning er, at det er relativt smertefuldt, og at man først kan benytte sig af hårfjerningsmetoden, når hårene er lange nok til, at voksen kan gribe fat om hårene, hvilket med andre ord vil sige, at man skal lade hårene gro i en uges tid inden, man skal vokses.

Voksning kan foregå på to måder; man kan enten få det gjort hos en professionel behandler, eller man kan vælge at gøre det selv derhjemme, hvis man synes, at det andet er for grænseoverskridende eller for besværligt (det kan være svært at holde styr på voksen).

Hårfjerningsmetode nr. 4: Epilering

Hvis man gerne vil undgå den klistrede voks, så kan man købe en epileringsmaskine og epilere hårene i stedet for. Princippet er det samme som ved hårfjerning med voks, så man får altså revet hårene ud, og resultatet holder i lang tid. Igen gælder det selvfølgelig om at lade hårene vokse ud, inden man kan benytte sig af hårfjerningsmetoden, og smerteniveauet er det samme som ved voksning.

Hårfjerningsmetode nr. 5: Hårfjerning med laser

Hårfjerning med laser er den eneste permanente hårfjerningsmetode på markedet, men prisen er også derefter. Denne hårfjerningsmetode virker kun på mørke hår, så hvis man er født med lyse hår, kan man desværre ikke benytte sig af denne metode.

Har du derimod mørke hår, og ønsker du at komme hårfjerningen til livs én gang for alle, så er hårfjerning med laser en perfekt løsning.

Permanent hårfjerning foregår på en klinik som eksempelvis Nygart Privathospital, hvor prisen ligger på 600 kr. pr. behandling af begge armhuler eller 2000 kr. pr. behandling af underben. Hvor mange behandling man skal have afhænger af, hvor kraftig en hårvækst man har.

Her kan du se, hvordan hårfjerning med laser foregår:

Du kan læse meget mere om permanent hårfjerning med laser her.

You may also like...