Hvorfor opstår tandpine, og hvad kan man gøre ved det?

Har man prøvet at have tandpine, er man godt klar over, at det langt fra er behageligt. Når man har ondt i munden, er det svært at tænke på andet, for man kan hverken spise eller snakke. Derfor giver det god mening, at de fleste, der oplever akut tandpine, gerne vil have hjælp så hurtigt som muligt. Især fordi der ofte er en årsag til, at man oplever smerter i en tand. Hvis man vil undgå, at det bliver værre, skal der derfor tandlægehjælp til så hurtigt som muligt. Men hvad kan du selv gøre, hvis du oplever tandpine?

Der kan være forskellige årsager

Selvom vi i dag er langt bedre til at passe på vores tænder, end vi har været tidligere, kan man stadig komme ud for tandpine. Der kan være flere årsager til, at man oplever smerter i tænderne. Som oftest vil det skyldes et hul, der ikke er blevet behandlet. Huller kan forholdsvis let behandles, når man kommer til tandlægen. Akut tandpine kan dog også skyldes andre og mere alvorlige ting som fx betændelse i tandrod eller tandkød, paradentose eller en tandbyld. Det er næsten umuligt at kende årsagen, før man kommer til tandlægen, som kan give det endelige svar. Når man oplever tandpine, er det derfor vigtigt, at man kommer til tandlægen så hurtigt som muligt – ikke mindst så man kan få lindring og behandling.

Hvad kan du selv gøre?

Når du oplever tandpine, er der en række ting, du selv kan gøre for at mindske smerterne. Det er en god idé at starte med at rense din mund med varmt vand. Fjern forsigtigt madresterne mellem tænderne med tandtråd og brug is til at mindske hævelser frem for varmeflasker. Hvis det er meget slemt, kan man også dæmpe tandpinen ved hjælp af almindelige smertestillende piller. Dog er det vigtigste, at du med det samme får taget kontakt til din tandlæge, så der kan findes en mere permanent løsning på problemet.

Tandlæge med døgnvagt behandler din tandpine

Når man har tandpine, bør og vil man gerne søge hjælp med det samme. Derfor er det en rigtig god ting at have en tandlæge med døgnvagt. På den måde kan man få hjælp, lindring og behandling, uanset hvornår tandpinen bryder ud. Og det er jo ofte sådan med uheld, at det sker, når der er mindst belejligt. Hvis du i en weekend får tandpine eller vågner op midt om natten med mange smerter, er en tandlæge med døgnvagt garanti for, at du får hjælp med det samme. Det sikrer ikke kun, at du er fri for at gå rundt med en slem tandpine. Det gør også, at du hurtigt kan få behandling, alt efter hvad årsagen er. På den måde undgår du, at problemet bliver endnu værre, end det allerede er. Vores tænder kan ikke reparere sig selv, og vi får kun ét sæt – derfor er det en god idé at passe rigtigt godt på dem. Det kan man blandt andet gøre ved at gemme nummeret på en tandlæge med døgnvagt, så man er forberedt, hvis og når man får tandpine.

You may also like...