Mine erfaringer omkring pumper som lænsepumper

lænsepumperNu er jeg rimelig glad for at sejle, så det har efterhånden bragt ud på havet i stort set al slags vejr. En af mine erfaringer er, at det er fornuftigt hele tiden at holde ens båd fri for vand. Selvfølgelig skal der rigtig meget vand til for at synke, men det er vigtigt at holde ens fødder varme. Desuden er det de færreste, der har lyst til at få gennemblødt deres ting i bunden af båden. Til dette formål har jeg på det seneste gjort brug af forskellige lænsepumper. Det er langt nemmere og hurtigere end at skulle stå og øse den ene portion vand ud efter den anden. Dette kan også være besværligt, hvis man skal samtidig skal koncentrere sig om at navigere ens båd i lidt uhensigtsmæssigt vejr. Så er det meget nemmere bare at få en pumpe til hurtigt at klare opgaven, så man mere sikkert kan færdes rundt til søs, det synes jeg i hvertfald.

Jeg har efterfølgende for øjnene op for, at pumper faktisk bliver brugt i rigtig mange sammenhænge. Der findes centrifugalpumper, membranpumper, tandhjulspumper og mange flere, alle med deres fordele og ulemper, hvis sidstnævnte da findes. Min viden om pumper er begrænset til, at det er en mekanisk anordning til at flytte væske, varme eller gasser rundt. De bruges i alle danske hjem til at flytte vand rundt i rørene, så vi på ingen tid kan have både koldt og varmt vand i hanen eller bruseren.

Med hensyn til lænsepumper har jeg erfaret, at de naturligvis er forskellige i pris, og forskellige i kvalitet. Jeg har gjort mig meget umage for at læse forskellige tests i blade som ‘Gør det selv’ og lignende. Der er også mange sider på internettet jeg har fundet, hvor der bliver solgt forskellige pumper i denne kategori. På den måde kunne jeg læse mig frem til nogle oplysninger om nogle forskellige modeller og derefter udvælge mine favoritter. Jeg har efterhånden prøvet at have et par stykker med ude i min båd og testet dem på egen hånd. Jeg vil ikke hér afsløre, hvilken en jeg holder mest af, for nogle gange afhænger det meget af situationen, og af hvilken mulighed jeg har for at håndtere pumpen i den givne situation.

Der er dog for mig ikke nogen tvivl om, at lænsepumper er nødvendige at have med sig ud til søs, hvis man vil være fornuftigt forberedt på at tage vand ind i båden. Selvom man kan have en eller anden forventning om, at man er en dygtig nok sejler til at det ikke sker, så vil jeg til enhver tid råde folk til, at have et mere realistisk syn på deres evner, og ikke mindst et respektfuldt syn på moder natur. Lænsepumper er meget billige, hvis man køber dem de rigtige steder, og de er også nemme at have med sig rundt, så jeg vil helt klart konkludere, at de er både pengene og besværet værd.

You may also like...