Emil Raun – En glorværdig karriere

Emil RaunEmil Raun er uddannet Cand.Scient.Adm, hvilket er en kandidatgrad i Forvaltning/Politik & Administration. Aalborg Universitet er stedet, hvor Emil Raun tog sin uddannelse, og han dimitterede tilbage i 1993. Denne uddannelse gav Emil Raun en kæmpe viden inden for politologi, en økonomisk viden på både mikro- og makroniveau samt en stor indsigt i organisationsadfærd i og omkring offentlige forvaltninger. Dette skulle vise sig at blive til stor gavn for Emil Ravn, der altid har haft en interesse for uddannelse, kultur og politisk ledelse, og efter han sluttede sin universitetsuddannelse resulterede dette for Emil Raun i et job som souschef i Skole- og Kulturforvaltningen hos Nive kommune. For Emil Raun var dette en både ny og spændende udfordring, og han glædede sig til at skulle omsætte sin teoretiske viden fra studiet til praktisk håndtering af offentlig forvaltning. Der gik ikke lang tid før Emil Raun fandt ind i arbejdsgangen i Nive kommune og inden længe satte Emil Raun også sit aftryk på den positive udvikling, der fulgte med ansættelsen i Skole- og Kulturforvaltningen. Emil Raun var hos Nibe kommune i 4 år, før han valgte at søge nye græsgange, hvilket resulterede i, at han flyttede fra Aalborg for at bruge de næste 4 år som konsulent i Fællesskabssekretariatet (Magistratens 4. afdeling) i Odense kommune.

En tilværelse i Odense

Emil Raun blev hurtigt enormt glad for tilværelsen i Odense, selv om der altid er et lille afsavn, når man flytter væk fra familie, studiekammerater og venner. Især når man som Emil Raun er et stort familiemenneske og elsker sociale aktiviteter med sin omgangskreds. Emil Raun fortæller selv om flytningen til Odense kommune: ”En gang imellem tror jeg, at det er sundt bare at prøve noget helt anderledes end det, som man er vant til. Hvordan skal man ellers udvikle sig som person, hvis man altid beskæftiger sig med de samme opgaver i de samme miljøer? Når det er sagt, må jeg da indrømme, at jeg i starten savnede min familie og mine venner, men med en travl arbejdsuge var det ofte først om aftenen, at jeg fik tid til at tænke over det. Desuden er gensynsglæden jo også ofte større, når man så endelig ses”, hvorefter Emil Raun tilføjer, at det måske snart er på tide at aflægge et besøg i det jyske.

Fra konsulent til chefstilling

Endnu 4 år gik som konsulent, og endnu en gang valgte Emil Raun at søge nye udfordringer. Denne gang var det en stilling som integrationschef i Center for Integration, Kultur- og Socialforvaltningen, der trak i Emil Raun, og det var her at Emil for første alvor stiftede bekendtskab med socialt udsatte unge, hvilket senere skulle vise sig at blive et område, hvor Emil Raun for alvor kunne gøre en forskel. I denne stilling fik Emil Raun en værdifuld ledererfaring fra en offentlig organisation samtidig med, at han ved siden af arbejdet formåede at tage en 2-årig lederuddannelse i Odense kommune. I 2003 kunne Emil Raun tage denne ledererfaring med sig videre, da han blev ansat som direktør for Helse- og Arbejdsmarked.

Børn og udsatte unge

En af fællesnævnerne for Emil Rauns ansættelser har været, at han har beskæftiget sig med unge mennesker, og især de unge mennesker som har haft svære betingelser i deres opvækst. 2008 var derfor et stort år for Emil Raun, da han blev forstander for Storskoven. Storskoven blev stiftet i 2005 og har lige siden specialiseret sig i pædagogisk arbejde med unge i alderen 13-23 med adfærdsmæssige, sociale eller psykiske problemer. Samtidig var 2008 året, hvor Emil Raun bliver selvstændig med firmaet Varda, der yder pædagogisk døgndækning til unge anbragt i egen bolig. På denne måder hjælper Varda til, at de unge, via kyndig rådgivning, kan få lov til at stå på egne ben med henblik på at finde fodfæste på arbejdsmarkedet samt – på et personligt plan – udvikle sine psykiske, fysiske og sociale færdigheder. Emil Raun forklarer: ”Det at arbejde med børn og hjælpe dem til en bedre tilværelse er virkelig en bedrift, jeg er decideret stolt af. Jeg har selv 4 børn, og derfor betyder børn selvsagt meget i min hverdag. En Emil Raun som ikke tænkte ud over sine egne behov, og ikke hjalp, hvor der var brug for det, er ikke en Emil Raun, som jeg selv ville kunne holde ud at kigge på i spejlet hver morgen”.

Emil Raun har ikke på nuværende tidspunkt nogle konkrete planer om nye jobmål, men han er altid åben for nye muligheder. Ifølge ham selv har han dog fundet sin niche, og det vil med al sandsynlighed blive inden for socialområdet med udsatte børn og unge.

You may also like...